A Rosetta Stone for Ehsan Jami, Part 1

I reported last week on the premiere in the Hague of Ehsan Jami’s movie An Interview With Mohammed. Mr. Jami is an apostate from Islam, and his movie is very different from Geert Wilders’ Fitna. It’s an understated approach from a Muslim insider’s point of view, rather than a direct frontal attack on Islam itself.

Even so, the movie garnered predictable censure from the usual suspects, and also a predictable apology from the Dutch government to the world’s 7.3 quadrillion Muslims. The Islamic reaction to An Interview With Mohammed has been more muted than Mr. Wilders received, perhaps because the critical nature of the film is less open and obvious, or maybe because Ehsan Jami is less well-known than Geert Wilders and did not generate as much outraged anticipation as preceded Fitna.

For those of you who missed the premiere last week, here’s the video of An Interview With Mohammed:


This is a subtle work. Don’t underestimate Ehsan Jami. He is being subversive here, undermining Islam from within. His ahadith are precisely chosen in order to produce the intended effect: uneasiness about the barbaric and outmoded culture that has been permanently enshrined in Islamic scripture.

Fitna was intended for a non-Muslim audience, and is confrontational and combative. In contrast, Mr. Jami’s film is intended for Muslims, particularly modernized secular Muslims, and it won’t be as easy for them to simply dismiss it.

The film is quite insidious, and it’s a shrewd move, a small stiletto of information warfare thrust into the soft underbelly of Islam. The Ummah is most vulnerable in those areas where its adherents, in close contact with the West, have become somewhat secularized and modernized. They’re not quite lapsed Muslims or apostates yet, but they’re not really in tune with the mores of the 7th century, either. Many in the younger generation are attracted to the same relaxed, hip lifestyle that has so corrupted the youth among the kuffar. This is the audience that Ehsan Jami’s masked Mo is directed at.

Fitna may serve to wake up those receptive citizens of the West who have not yet understood the dire threat posed by Islam. But An Interview With Mohammed has the potential to erode support for Wahhabism within the same demographic where the Salafists do most of their recruiting: the disaffected second- or third-generation Muslims of the West. It uses the vernacular of popular Western culture to offer them a different view their religion. In doing so, it can help them to re-cognize Islam.

*   *   *   *   *   *   *   *   *   *   *   *   *   *   *
It’s important that An Interview With Mohammed be widely propagated. For this reason, I have initiated another Rosetta Stone project to broaden the reach of Mr. Jami’s work. As with our previous efforts on behalf of Lionheart and Fitna, a corps of volunteer translators has been assembled and mobilized to translate the script into many languages as possible. Our eventual intention is to use these translations to create subtitled versions of the movie which can be posted on YouTube and other online video services.

Ehsan Jami kindly sent me a copy of the script, so this time we’re working from an official version. I emailed the translators two days ago, and as of tonight have received five completed translations: Danish, Dutch, Finnish, German, and Norwegian. In addition, I expect to receive Czech, French, Italian, Romanian, Russian, Serbian, Spanish, and Swedish, and am hoping for Tagalog and Arabic.

Unfortunately, this time around I’m having trouble finding translators for Bulgarian, Croatian, Hungarian, Indonesian, Polish, Portuguese, and Slovenian. Others on my wish list are Albanian, Farsi, Greek, Maltese, Slovakian, Thai, Turkish, Urdu, and any of the Baltic languages.

So if you know anyone who would be willing to translate 2307 words into one or more of those languages, please refer them to me, unspiek(at)chromatism.net.

As I did with Fitna, I’m collecting all the translations and posting them in a plain HTML webpage. As new languages come in, I’ll post updates here and also add them to the permanent page.

Many thanks to Henrik Ræder Clausen for correcting the typos in the English version, and for translating it into Danish. Thanks also to VH, KGS, Holger Danske, and NI for Dutch, Finnish, German, and Norwegian, respectively.

The English script plus the five translations are below the fold.
- - - - - - - - -

English Version

Provided by Ehsan Jami

		An Interview With Mohammed
Jami:		Salam o alaikom. Thank you very much for this interview. How should I call you? Mister Mohammed or do you have a last name?
Mo:		Salam o alaikom Mo will do fine.. Mohammed is a bit long. I noticed that everything is abbreviated these days. Well a lot of things changed. I’ve been doing a lot of traveling lately…
Jami:		Did you like what you saw…
Mo:		Sort of. It’s easy to get around these days… that way it’s easy to meet different people in different places… There is a lot of potential for understanding that way…
Jami:		Well… eh… Mo… talking about understanding… Well, as you may know, there is a lot of discussions about Islam in the west, Islam and democracy and of course how your way of life reflects on the Muslims living today. So we are going to start at the beginning of your life and later on I would like to know what your view is on Islam today.
Mo:		I understand that there is some confusion in the last…euh…1400 years. This gives me the opportunity to set things straight.
Jami:		Is this an attempt to rewrite history?
Mo:		Every historical character has been burdened with difficult facts and standards. Facts are not rewritable,standards however can be.
Jami:		But in your history it is hard separate the facts from standards .
Mo:		Yes, that is my tragedy: I am the author, player and also the witness of my own drama.
Jami:		Whose drama is more tragic? That of you or the tragic situation in millions of Muslims ? In this tragedy you are the director. But the players played on after you retired.
Mo:		True. But I never completely left the scene. Let us start, and leave therefore the Rasul Allah and release people of what I was and of what I never want to be anymore. This is what you call emancipation. Or am I getting too complicated?
Jami:		Well, lets try to make things more clear. We start at the beginning. Whats the name of your mother and father?
Mo:		My father’s name is Abdallah ibn Abd al-Muttalib and my mother’s name is Aminah bint Wahab.
Jami:		What kind of man was your father? And what kind of woman was your mother?
Mo:		I have little memory of my mother. When I was 6, she passed away unfortunately. My father I never knew at all. He died before I was born. I was in fact an orphan.
Jami:		I am sorry to hear that.
Mo:		I was raised by my grandfather Abd al-Muttalib till the age of 8 and later on by my uncle Abd Talib. It was a pleasant time I can remember. Playing outside with other children and talking hours with my uncle. He was the best father a boy could ask for.
Jami:		so you had a nice childhood?
Mo:		I guess you could say so…
Jami:		Did you always knew that you would be a prophet someday?
Mo:		I did had some dreams about it. But I didn’t know what it meant at the time…
Jami:		Can you remember what you wanted to be when you grew up?
Mo:		Well, that is long time ago. Well, My uncle used to tell me great stories about a man named Jesus and his 11… warriors or something. I really wanted to be like him. And I think I lived up to the expectations. I met him . We are actually good friends. We hang out a lot together. We play poker sometimes. We both cheat a bit and have a laugh about afterwards. We don’t play for money of course.
Jami:		I am sure the Christian people are pleased to hear that the two of you get along.. If it’s OK with you, I would like to rush forward through time. So now you are in your twenties. Did you had an education?
Mo:		No, but I was streetwise. Life was my education. I was tired of living with no perspective. I wanted to do something for mankind. And of course looking for a good wife. I have seen so many interesting things on my way. And I learned so many things. Then I met Khadidja. She was in to trade caravans. She was a lovely lady. She hired me as leader of one of her caravans. At the age of 25, I married her. She was 15 years older than me.
Jami:		Didn’t that bother you?
Mo:		In love my friend, age has no meaning. When you are in love, everything is possible.
Jami:		Well, you have obviously a large heart?
Mo:		we do not have to exaggerate. I had also a large empty purse.
Jami:		But you did have more than 20 wifes at one point. Sahih Bukhari, one of your apostle’s said that you used to go around and have sexual relations with all your wifes in one night. Wow. Is this true?
Mo:		yes, something like that. But I thought you wanted to go through things chronologically… My first wife Khadidja was a wealthy woman and as a result, she became more attractive for me.
Jami:		was she your bank?
Mo:		yes, certainly. A bank with everything in it. Belief me, everyone has at one point dreamed of marrying a bank. And in those days. Even more than now. Marriage was business. Marriage was politics.
Jami:		And what about Aisha? You were 52 years old and you marry a girl at the age 7 and having sex with her at the age of 9. How do you explain that?
Mo:		It’s more complex than you and many people think.
Jami:		Well, I have a quote from Aisha and I quote from Hadith and she said: “That the Prophet married me when I was six years old and he consummated his marriage when I was nine years old, and then I stayed with him for nine years till Allah’s Apostle died.” So by all means, please explain to me..
Mo:		Her father Abu Bakr, was one of my closest allies. After the death of Khadidja, my heart was broken. I was a lonely man. Her father was kind enough to let her marry me. And she was such strong, girl..
Jami:		But did you ask if she wanted to marry you?
Mo:		No I didn’t. Her father gave permission for it. That was enough. Besides, she was so young. She couldn’t make her own decision. That was common in those days, and unfortunately in some places on this planet it still is in the 21th century.
Jami:		And when she was 9 years old, did you ask her to have sex with you?
Mo:		These were different times. It was a tribal society. Many things were different back then. Mentalities were different. Life was different. People were different and I was different… And you should not forget, that I, Rasul Allah had special erotic privilege that common men did not have. I had worldly powers. And I was only human.
Jami:		I am saying this because in the Islamic countries, these practices still happen a lot. What do you want to say to Muslims that do such of things?
Mo:		Don’t try this at home. No, but seriously. I understand for people living today is hard to understand what was going on that period of time. But Muslims must understand that we are living in a new age. What I did, is not something I am necessarily proud of.. Many things that were normal in those days modern men would call backward or inhumane. So my message to the Muslim society is, don’t marry or have sex with a girl when she is not ready or when she doesn’t want it.. In my opinion, man and woman are equal and so they must treated so. You can only be a Muslim by free will and you can only marry by free will.
Jami:		…Says Mohammed in year of our lord 2008
Mo:		I’d prefer to call it the year 1429 if you don’t mind
Jami:		Let talk about other delicate matters. There is a lot of anti-Semitism in the Islamic countries. The story goes that you killed over 600 Jews and you married with a Jewish girl after you killed her parents. Can you explain to me the reason why?
Mo:		Ah, Jews. An eternal problem. How could I be the last prophet of Allah, when the Jews and Christians would not join my religion. The conflict was purely business. And I wanted simply to shape a light form of Judaism. I couldn’t do it differently, there was no more space for Judaism. Jews are always so…stubborn, they could not accept that there was no place for them. For start, All people are created by God. As I said… I walked around on the earth a lot lately. And I can say. It’s astonishing how much people have in common. They all have their dreams and fears.
Jami:		Do you mean you have nothing against Jews… for instance?
Mo:		I have learned to understand the meaning of tolerance and love. We were in war in that time. So it’s quite normal to kill your enemy. But only those who carry arms, of course. So what happened was wrong. For centuries civilians were targeted. The crusaders did it. But also Saladin. Muslim civilians were killed in Bosnia. Muslims killed innocent people in Darfur, the genocide of Armenian people and bombings in subways… I thought it was forbidden for Christians and Muslims to kill civilians… no matter what…
Jami:		These are all facts. But do you agree with me that because of what you did to the Jews and because of what you said about them, the Muslims today in fact hate the Jews?
Mo:		Judge people according how they treat others. Never do to others what you don’t want them to do to you. Many things in the quran are symbolic. God gave people brains, didn’t he. So make your own moral judgment. In the old testament of the bible there are also a lot of cruel things. Not many Christians take that literally… I know it is said that the Koran is literally the word of God. It is. But more in the poetic sense of the word. Or that’s how I see it anyway.
Jami:		Do you want to take no responsibility for the genocide in Medina where hundreds of Jews have been killed? They had no weapons. They had been handed over to you. You had no mercy.
Mo:		You confuse me and my God with Christians. Kill and to be killed, are also a form of mercy. If I had shown here and elsewhere mercy, the Islamic state had never come about.
Jami:		So creating the Islamic state is therefore your largest benefit?
Mo:		Objectively spoken is Islam the only truth.
Jami:		Is the there also a subjective truth?
Mo:		yes, the truth of morality and mercy. In this matter the genocide is immoral and merciless.
Jami:		What about those who leave Islam?
Mo:		(sighs) That’s a bit your thing, isn’t it?
Jami:		Eh… yeah… I’m an apostate as well… but in general… how should apostates be treated?
Mo:		Apostates are none of my business any more… If they choose to leave Islam… fine… I’m sorry if they do. Don’t get me wrong. But they are free to do so. If they want to burn in hell… fine with me…
Jami:		Then why didn’t you say this 1400 years ago? You had people killed when they didn’t believe in Islam anymore? And what do you say to Muslims or imam’s that say that apostasy is a crime and is punishable by death?
Mo:		Without the option not to believe faith would mean nothing. Because if it’s imposed on people it is no longer true faith. I would say people that persecute others for not believing the same thing as they do are crazy and not worthy to be called a Muslim.
Jami:		I have some personal questions that I would like to ask. What do you think of people like Geert Wilders or Salman Rushdie? Do you know them?
Mo:		I don’t know them very well, but I don’t like Muslims threatening them with death. That is totally wrong. I don’t care what they say. They have their thing. I have my own thing. They have their opinion. I have mine. I think they are totally wrong. But that won’t come as a surprise to you…
Jami:		You start to change
Mo:		Everyone and everybody does. Always. We can make the facts no longer undone. The standards we can change. Adapt it to new times.
Jami:		Weren’t those standards of Allah?
Mo:		I don’t exactly know what the will of Allah is. Nobody knows that.
Jami:		You endanger yourself, soon you will need bodyguards. And they will burn you images.
Mo:		For this reason I prohibited Muslims to make an image of me. Do not underestimate me, the Muslims are afraid of me. Terror is the ground from which Allah has formed me and the rest.
Jami:		What happens if we no longer will fear the terror of Allah?
Mo:		Then an end comes to my tale. Then I have genuinely done my part. That is the real emancipation of Gods and prophets. They are then released of their eternal charge. Your film is a small step to that emancipation. And This is how the prophets dies. And this is the way how they become also reborn
Jami:		Do you think that when I release this movie, the Muslim community will respond calm?
Mo:		Don’t overestimate your little low budget production. But… you never know. I hope my fellow brothers and sisters would react with dignity. It’s just a film. And a very cheap one. It’s not a blockbuster. Or we can create a little scandal at the end of the interview maybe that’s good for the rates.
Jami:		What do you suggest?
Mo:		Taking off my mask? No just kidding. Let’s leave it on. It might offend some old fashioned Muslims. I have my bad hair day anyway.
Jami:		Well, Mo, thanks again for your time! It was a pleasure to talk to you.
Mo:		The pleasure is all mine.

Danish Version

Translated by Henrik Ræder Clausen

		Et interview med Muhammed
Jami:		Salam o alaikom. Først mange tak for at du vil deltage i dette interview. Hvad skal jeg kalde dig? Hr. Muhammed, eller har du et efternavn?
Mo:		Salam o alaikom ’Mo’ er udmærket. Muhammed er lidt langt, og jeg har lagt mærke til at alt bliver forkortet i disse dage. Mange ting har ændret sig. Jeg har rejst en del på det seneste.
Jami:		Var du glad for, hvad du så?
Mo:		På en måde. Det er nemt at komme omkring i disse tider, og nemt at møde forskellige mennesker rundt omkring… Det giver et stort potentiale for forståelse.
Jami:		Øh, ehm, Mo… Nu vi taler om ‘forståelse’… Som du nok har bemærket, er der en del debat om islam i vesten, om islam og demokrati, og naturligvis om, hvordan din livsstil har indflydelse på muslimer i dag. Jeg foreslår at vi først taler lidt om dit liv, og derefter vil jeg gerne vide lidt om dit syn på islam i dag.
Mo:		Jeg kan forstå, at der har været en vis forvirring de seneste, tja, 1400 år. Jeg vil gerne bruge denne anledning til at sætte et par ting på plads.
Jami:		Er det et forsøg på at omskrive historien?
Mo:		Alle historiske personer har måttet bære på vanskelige fakta og normer. Fakta kan ikke ændres, men det kan normer.
Jami:		Men i din historie er det svært at adskille fakta fra normer.
Mo:		Ja, det er min tragedie: Jeg er forfatter, skuespiller og vidne til mit eget drama.
Jami:		Ehm, hvis drama er egentlig den største tragedie her? Dit eget eller millioner af muslimers tragiske situation? Du har selv været instruktør til denne tragedie, som andre har ført videre efter din tilbagetrækning.
Mo:		Det er sandt. Men jeg har aldrig helt forladt scenen. Lad os tage fat med at lægge Rasul Allah bag mig, og sætte folk fri af, hvad jeg var, og hvad jeg aldrig ønsker at blive igen. Det kan kaldes frigørelse. Eller udtrykker jeg mig for indviklet?
Jami:		Tja, lad os prøve at rede trådene ud og starte ved begyndelsen. Hvad hed din mor og din far?
Mo:		Min fars navn er Abdallah ibn Abd al-Muttalib, og min mors navn er Aminah bint Wahab.
Jami:		Hvilken slags mand var din far? Og hvilken slags kvinde var din mor?
Mo:		Jeg husker ikke meget om min mor. Hun døde desværre da jeg var seks år gammel. Min far har jeg aldrig kendt. Han døde før jeg blev født. Jeg var faktisk forældreløs.
Jami:		Det gør mig ondt at høre…
Mo:		Min bedstefar Abd Al-Muttalib tog sig af min opvækst indtil jeg var otte år,,, og derefter af min onkel Abd Talib. Det var en behagelig tid, husker jeg. Jeg legede i timevis med andre børn, og talte i timevis med min onkel. Han var den bedste far, man kunne ønske sig.
Jami:		Så du havde en god barndom?
Mo:		Det kan man godt sige…
Jami:		Vidste du altid, at du en dag ville blive en profet?
Mo:		Jeg havde nogle drømme om det. Men dengang vidste jeg ikke, hvad det betød.
Jami:		Husker du selv, hvad du ønskede at blive, da du blev stor?
Mo:		Tja, det er jo længe siden… Min onkel plejede at fortælle storslåede historier om en mand ved navn Jesus og hans 11 … krigere, ellerr hvad det nu var. Jeg ville virkelig gerne være som ham. Og jeg tror, jeg har levet op til forventningerne. Jeg har mødt ham. Faktisk er vi meget gode venner. Vi ses tit og spiller poker. Vi snyder lidt og griner om det bagefter. Vi spiller naturligvis ikke om penge.
Jami:		Jeg er helt sikker på at de kristne vil være glade for at i kommer godt ud af det med hinanden. Hvis du ikke har noget imod det, vil jeg gerne gå frem i tiden. Til da du var i tyverne. Fik du en uddanelse?
Mo:		Næh, men livet gav mig min uddannelse. Jeg brød mig ikke om at leve uden perspektiv i tilværelsen. Jeg ville gøre noget for menneskeheden. Og naturligvis så jeg mig om efter en god kone. Jeg har set mange spændende ting undervejs, og lært meget. Så mødte jeg Khadidja, der var handlende med karavaner. En dejlig kvinde. Hun hyrede mig til at lede hendes karavaner. Da jeg var 25, giftede jeg mig med hende. Hun var 15 år ældre end mig.
Jami:		Øh, generede det dig ikke?
Mo:		I kærlighed, min gode ven, har alder ingen betydning. Når du er forelsket er alt muligt.
Jami:		Du har åbenlyst et stort hjerte?
Mo:		Nu ingen grund til at overdrive. Jeg havde også en stor og meget tom tegnebog.
Jami:		Men på et tidspunkt havde du mere end 20 koner. Sahih Bukhari, en af dine apostle, fortalte at du gik rundt og havde seksuelle forhold til alle dine koner på en aften. Wow. Kan det virkelig passe?
Mo:		Ja, noget i den retning. Men jeg troede, du ville gå kronologisk frem? Min første kone, Khadidja, var en rig kvinde, og det gjorde hende mere attraktiv for mig.
Jami:		Var hun din bank?
Mo:		Bestemt, ja. En bank med alting. Tro mig, alle har på et tidspunkt drømt om at gifte sig med en bank. Sådan var det dengang, og endnu mere i dag. Ægteskab var forretning. Ægteskab var politik.
Jami:		Hvad så med Aisha? Du var 52 år gammel, giftede dig med en pige på syv, og havde sex med hende, da hun var ni. Hvordan kan du forklare det?
Mo:		Det er mere indviklet end du og mange andre mennesker tror…
Jami:		Virkelig? Jeg har et citat fra Aisha, som jeg gengiver fra hadith. Hun sagde: “Profeten giftede sig med mig da jeg var seks år gammel og fuldbyrdede ægteskabet da jeg var ni år gammel, og jeg blev sammen med ham i ni år, indtil Allahs apostel døde.” Vil du være så venlig at forklare det for mig?
Mo:		Hendes far, Abu Bakr, var en af mine nærmeste allierede. Efter Khadidja døde var mit hjerte knust. Jeg var en ensom mand. Hendes far var så venlig at lade mig gifte sig med hende. Og hun var sådan en stærk pige!
Jami:		Men spurgte du, om hun ville giftes med dig?
Mo:		Nej, det gjorde jeg ikke. Hendes far gav tilladelse til det, og det var nok. I øvrigt var hun jo så ung, og kunne ikke selv bestemme den slags. Det var almindeligt dengang, og desværre gør man stadig sådan nogle steder selv i det 21. århundrede.
Jami:		Og da hun var ni år gammel, spurgte du så om hun ville have sex med dig?
Mo:		Det var andre tider! Det var et stammesamfund. Mange ting var anderledes dengang. Mentaliteten var anderledes. Livet var anderledes. Mennesker var anderledes, og jeg var anderledes… Og du må ikke glemme at jeg, Allahs budbringer, fik særlige erotiske privilegier som almindelige mennesker ikke fik. Jeg havde verdslig magt. Og jeg var jo kun et menneske.
Jami:		Jeg siger det, fordi i islamiske lande sker den slags ting stadig meget. Hvad har du at sige til muslimer, der gør den slags?
Mo:		Lad være med at prøve det hjemme. Nej, alvorlig talt. Jeg forstår at for mennesker i dag er det svært at forstå, hvad der foregik dengang. Men muslimer er nødt til at forstå at vi lever i en ny tid. Hvad jeg gjorde dengang er ikke nødvendigvis noget, jeg er stolt af. Mange ting, der var normale dengang, vil moderne mennesker kalde gammeldags eller inhumane. Så mit budskab til det islamiske samfund i dag er: Lad være med at gifte jer med piger eller have sex med dem, når de ikke er klar eller ikke selv vil. Min mening er, at mænd og kvinder er lige, og skal behandles lige. Du kan kun være muslim af fri vilje, og du kan kun gifte dig af fri vilje.
Jami:		Siger Muhammed i det Herrens år 2008.
Mo:		Undskyld, men jeg vil foretrække at kalde det år 1429.
Jami:		Lad os tale om nogle andre følsomme ting. Der er en udbredt antisemitisme i islamiske lande. Historien siger, at du dræbte over 600 jøder, og giftede dig med en jødisk kvinde efter at have dræbt hendes forældre. Kan du forklare, hvorfor du gjorde det?
Mo:		Åh, jøder. Et evigt problem. Hvordan kunne jeg nogensinde blive Allahs sidste profet, hvis jøder og kristne ikke ville tilslutte sig min religion? Konflikten havde forretningsmæssige årsager. Og jeg som blot ville skabe en forenklet udgave af jødedommen. Jeg kunne ikke gøre det anderledes, der var ikke mere plads til jødedom. Jøder er altid så … stædige, de kunne ikke acceptere at der ikke var plads til dem. Til at starte med, alle mennesker er skabt af Gud. Som jeg sagde… Jeg har været vidt omkring på jorden på det seneste. Og det må jeg sige. Det er imponerende, så meget mennesker har til fælles. Det har deres drømme, de har deres frygt.
Jami:		Mener du dermed, at du ikke har noget imod jøder, for eksempel?
Mo:		Jeg har lært at forstå betydningen af tolerance og kærlighed. Vi var i krig dengang. Så er det ganske normalt at dræbe din fjende. Men kun de bevæbnede, naturligvis. Så hvad der skete dengang var forkert. I århundreder blev der ført krig mod civile. Korsfarerne gjorde det. Og Saladin. Muslimske civile blev dræbt i Bosnien. Muslimer dræbte uskyldige i Darfur, i det Armenske folkemord, ved bombeangreb i undergrundsbanen. Jeg troede det var forbudt for muslimer og kristne at dræbe civile, uanset omstændighederne.
Jami:		Det er alt sammen fakta. Men er du enig med mig i at på grund af det, du gjorde mod jøderne og det, du har sagt om dem, er muslimer af i dag jødehadere?
Mo:		Man skal bedømme mennesker på, hvordan de behandler andre. Specielt skal man aldrig gøre mod andre, som man ikke vil have dem til at gøre mod en selv. Mange ting i koranen er symbolske. Gud gav mennesket en hjerne, gjorde han ikke? Så du selv kan dømme moralsk. I det Gamle Testamente i Bibelen står der også mange onde ting. Det er der ikke mange kristne, der tager bogstavligt. Jeg ved at det siges, at koranen er Guds bogstavlige ord. Men det har egentlig mere en poetisk betydning. Sådan ser jeg i hvert fald på det.
Jami:		Tager du ikke ansvaret for folkemordet i Medina, hvor hundreder af jøder blev dræbt? De var ubevæbnede. De var krigsfanger i din varetægt. Du havde ingen nåde.
Mo:		Du forveksler mig og min Gud med kristne. Dræb og bliv dræbt er også en form for nåde. Hvis jeg havde vist ‘nåde’ ville en islamisk stat aldrig kunnet opstå.
Jami:		Så skabelsen af den islamiske stat er den største fordel?
Mo:		Objektivt talt er islam den eneste sandhed.
Jami:		Er der også en subjektiv sandhed?
Mo:		Ja, sandheden om moral om nåde. Målt med disse alen var folkemordet umoralsk og nådesløst.
Jami:		Hvad med dem, der forlader islam?
Mo:		(sukker) Det er vist en personlig ting, ikke?
Jami:		Øj, jo… Jeg har selv forladt islam. Men generelt set — hvordan bør frafaldne behandles?
Mo:		Frafaldne er ikke mit problem længere. Hvis de vælger at forlade islam — fint. Jeg vil være ked af det, det er klart. Men de har deres frihed til at gøre det. Hvis de virkelig ønsker at brænde i helvede — fint for mig.
Jami:		Hvorfor sagde du ikke det for 1400 år siden? Du fik da folk slået ihjel, når de ikke længere troede på islam? Og hvad siger du til muslimer eller imamer, der siger at frafald er en forbrydelse, der skal straffes med døden?
Mo:		Uden mulighed for ikke at tro ville tro ikke have nogen mening. For hvis den påtvinges folk er det ikke længere tro. Jeg ville sige at folk, der forfølger andre for ikke at tro det samme som dem selv er gale, og ikke værdige til at blive kaldt muslimer.
Jami:		Jeg har nogle personlige spørgsmål, jeg også gerne vil stille. Hvad mener du om folk som Geert Wilders og Salman Rushdie? Kender du dem?
Mo:		Jeg kender dem ikke særlig godt, men jeg bryder mig ikke om, at muslimer truer med at slå dem ihjel. Jeg er ligeglad med, hvad de siger. Det er deres sag. Jeg har min sag. De har deres holdning, jeg har min. Jeg mener, at de tager fuldstændigt fejl. Men det vil nok næppe overraske dig…
Jami:		Du er ved at forandre dig…
Mo:		Alle og enhver forandrer sig. Altid. Vi kan ikke ændre på de ting, der er sket. Men vi kan ændre normerne. Tilpasse dem til nye tider.
Jami:		Var det ikke Allahs normer?
Mo:		Jeg ved egentlig ikke, hvad Allahs vilje er. Det er der ikke nogen, der gør.
Jami:		Det er da farligt for dig at sige sådan. Du vil snart få brug for bodyguards. Og de vil give sig til at brænde dit billede.
Mo:		Det var netop derfor, jeg forbød muslimer at lave billeder af mig. Du må ikke undervurdere mig, muslimerne er bange for mig. Terror er det middel, Allah har brugt til at forme mig og alt det andet.
Jami:		Hvad sker der, hvis vi ikke længere frygter Allahs terror?
Mo:		Så vil min fortælling være forbi. Så har jeg overstået min del. Det er den virkelige frigørelse for Gud og profeter. De bliver dermed gjort fri af deres evige opgave. Din film er et lille skridt retning af den frigørelse. Det er sådan, profeter dør, og den måde, de genfødes.
Jami:		Tror du, at det muslimske samfund vil reagere roligt på at jeg udgiver denne film?
Mo:		Nu må du ikke overvurdere din lille lavbudget-produktion. Men… Man ved aldrig. Jeg håber, mine søstre og brødre vil reagere værdigt. Det er bare en film. En meget billig film. Det er ikke et kæmpehit. Eller måske skulle vi lave en lille skandale sidst i interviewet, der vil være godt for seertallet?
Jami:		Hvad tænker du på?
Mo:		At tage min maske af? Nej, det var min spøg- Lad den hellere blive siddende, så jeg ikke fornærmer nogle reaktionære muslimer. Mit hår er alligevel grimt i dag.
Jami:		Tak, Mo, og tak igen for at bruge din tid!. Det var en glæde at tale med dig.
Mo:		Glæden er helt på min side.

Dutch Version

Translated by VH

		Een interview met Mohammed
Jami:		Salam o aleikum. Ik wil U bijzonder danken voor dit interview. Hoe mag ik U aanspreken? Mijnheer Mohammed? Of heeft U nog een achternaam?
Mo:		Salam o aleikum. ”Mo” is prima … Mohammed is wat lang. Het viel mij op dat iedereen alles afkort tegenwoordig. Tsja, er is veel veranderd. Ik reis veel de laatste tijd …
Jami:		Beviel hetgeen U zag?
Mo:		Min of meer. Het is gemakkelijk je te verplaatsen tegenwoordig … op die manier is het gemakkelijk verschillende mensen op verschillende plaatsen te ontmoeten … Daardoor is er een groot potentieel voor begrip.
Jami:		Goed … eh … Mo … nu wij het over begrip hebben … Zoals U zal weten, is er nogal wat discussie over de islam in het Westen, islam en democratie, en natuurlijk over hoe Uw leven dat van hedendaagse moslims beïnvloedt. Dus wil ik beginnen met Uw eerste levensjaren en daarna zou ik van U willen weten wat Uw visie op de hedendaagse islam is.
Mo:		Ik begrijp dat er nogal wat misverstanden zijn de laatste … eeh … 1400 jaar. Dit geeft mij de gelegenheid een en ander recht te zetten.
Jami:		Is dit een poging de geschiedenis te herschrijven?
Mo:		Iedere historische figuur draagt de last van complexe feiten en standaarden met zich mee. Feiten zijn niet herschrijfbaar, standaarden echter wel.
Jami:		Maar in Uw geschiedenis is het lastig feiten van standaarden te onderscheiden.
Mo:		Ja, dat is mijn tragedie: Ik ben de auteur, de speler en ook nog eens de toeschouwer van mijn eigen drama.
Jami:		Wiens drama is meer tragisch? Dat van U of dat van millioenen moslims? In deze tragedie bent U de regisseur. Maar de spelers speelden door nadat U zich terugtrok.
Mo:		Zeker. Maar ik ben nooit helemaal weg geweest. Laat ons beginnen, en daarvoor de Rasul Allah even achterwege laten en de mensen losmaken van wat ik was en van wat ik nooit meer wil zijn. Dit is wat je emancipatie noemt. Of wordt ik nu te ingewikkeld.
Jami:		Nou, laten wij proberen een en ander op te helderen. Wij beginnen bij het begin. Wat is de naam van Uw moeder en vader?
Mo:		Mijn vader is Abdallah ibn Abd al-Muttalib en mijn moeders naam is Aminah bint Wahab.
Jami:		Wat voor soort man was Uw vader? En wat voor type vrouw was Uw moeder?
Mo:		Ik heb maar weinig herinneringen aan mijn moeder. Toen ik 6 was overleed ze helaas. Mijn vader heb ik zelfs helemaal niet gekend. Hij overleed voor ik geboren werd. Eigenlijk was ik een wees.
Jami:		Het spijt me dat te horen.
Mo:		Ik ben opgevoed door mijn grootvader Abd al-Moettalib, tot mijn achtste, en daarna door mijn oom Aboe Talib. Dat was een leuke tijd kan ik me herinneren. Buiten spelen met andere kinderen en uitstapjes met mijn oom. Hij was de beste vader die je je kon wensen.
Jami:		Dus U had een gelukkige jeugd?
Mo:		Ja, dat kan je wel zeggen.
Jami:		Wist U altijd al dat U ooit een profeet zou worden?
Mo:		Ik heb er wel eens van gedroomd. Maar ik wist toen nog niet wat dat inhield …
Jami:		Kunt U zich herinneren wat U wilde worden als U groot was?
Mo:		Nou, dat is heel lang geleden. Ja, mijn oom vertelde mij altijd prachtige verhalen van een man die Jezus heette en zijn 11 … strijders of zoiets. Ik wilde heel graag zijn zoals hij. En ik denk dat ik aan die verwachtingen voldaan heb. Ik heb hem ontmoet. Wij zijn zelfs goede vrienden. Wij gaan veel met elkaar om. Wij spelen soms een potje poker. Wij spelen allebei dan een beetje vals en hebben daar achteraf veel lol om. Wij spelen niet om geld natuurlijk …
Jami:		Ik weet zeker dat christelijke mensen het erg leuk vinden dat jullie het zo goed met elkaar kunnen vinden … Als U het goed vindt, wil ik graag even een stuk verder door de tijd. Heeft U een opleiding?
Mo:		Nee, maar ik was een straatjongen. Ik ben geschoold door het leven. Ik was moe van een leven zonder perspectief. Ik wilde iets betekenen voor de mensheid. En natuurlijk een goede vrouw vinden. Ik heb veel interessante ervaringen opgedaan. En ik heb heel veel geleerd. Ik ontmoette Chadodja. Zij zat in de karavanen business. Zij was een prachtige vrouw. ZIj huurde mij in als aanvoerder van één van haar karavanen. Toen ik 25 was trouwde ik met haar. Zij was 15 jaar ouder dan ik.
Jami:		Zat U daar niet mee?
Mo:		In de liefde, mijn vriend, doet leeftijd er niet toe. Als je verliefd bent kan alles.
Jami:		Nou, U heeft kennelijk een groot hart.
Mo:		Nu moet u niet overdrijven, ik had óók een lege portemonnee.
Jami:		Maar U had meer dan 20 vrouwen op een gegeven moment. Sahih Bukari, een van Uw apostels, beweerde dat U rondging en dan met allen de liefde bedreef in één nacht. Wow, is dat echt waar?
Mo:		Jah, zo ongeveer. Maar ik dacht dat u alles chronologisch wilde behandelen … Mijn eerste vrouw, Khadidja, was een rijke vrouw en dat trok mij in haar aan.
Jami:		Was zij Uw Bank?
Mo:		Ja, zeker. Een Bank met alles erop en eraan. Geloof me, iedereen heeft er ooit van gedroomd met een Bank te trouwen. En in die tijd zelfs meer dan nu. Trouwen was zaken doen. Huwelijk was politiek.
Jami:		En Aisja dan? U was 52 jaar en trouwde een meisje van 7 en had sex met haar toen ze 9 was. Hoe kunt U dat uitleggen?
Mo:		Dat zit ingewikkelder inelkaar dan u en veel anderen denken.
Jami:		Nou, ik heb een citaat hier van Aisja uit de Hadith waar zij zegt: dat de Profeet met mij trouwde toen ik zes was en hij consumeerde zijn huwelijk toen ik negen was, en ik bleef negen jaar bij hem tot Allah’s Apostel overleed. Verklaart U dit eens nader, leg mij dit eens uit.
Mo:		Haar vader, Aboe Bakr, was een van mijn trouwste bondgenoten. Na de dood van Chadidja was mijn hart gebroken. Ik was een eenzaam man. Haar vader was zo goed haar met mij te laten trouwen. En zij was een flinke meid …
Jami:		Maar heeft U haar gevraagd of zij met U wilde trouwen?
Mo:		Nee, dat heb ik niet. Haar vader gaf toestemming. Dat was voldoende. Trouwens, zij was te jong. Zij kon nog niet zelf beslissen. Dat was normaal in die dagen, en helaas is het op deze planeet hier en daar nog steeds zo in de 21e eeuw.
Jami:		En toen zij 9 jaar was, vroeg U haar om sex met U te hebben?
Mo:		Dat waren andere tijden. Het was een tribale samenleving. Veel was anders toen. De mentalitiet was anders. Het leven was anders. Mensen waren anders en ik was anders … En u moet niet vergeten, dat ik, Rasul Allah, een bijzonder erotisch privilege had dat gewone mensen niet toekwam. Ik had wereldlijke macht. En ik was maar een mens.
Jami:		Ik zeg dit omdat in islamitische landen deze gebruiken nog steeds veel voor komen. Wat wilt U tegen moslims zeggen die nog steeds zulke dingen doen?
Mo:		Probeer dit niet zelf thuis uit. Nee, even serieus, ik begrijp dat voor mensen die nu leven het lastig te begrijpen is wat zich in die tijd plaats vond. Maar moslims moeten begrijpen dat we in andere tijden leven. Wat ik toen deed, is niet iets waar ik bijzonder trots op ben. Veel dingen die toen normaal waren zouden moderne mensen achterlijk of barbaars vinden. Dus mijn boodschap aan de moslim gemeenschap is, ga niet trouwen of naar bed met een meisje die daar niet aan toe is of niet wil. Naar mijn mening zijn mannen en vrouwen gelijkwaardig en dienen ook zo behandeld te worden. Je kan alleen maar een moslim zijn uit vrije wil, en je kan alleen trouwen uit vrije wil.
Jami:		… Zegt Mohammed in het jaar onzes Heren 2008
Mo:		Ik noem dit liever het jaar 1429 als u het niet erg vind.
Jami:		Laten wij het eens over delicate zaken hebben. Er is veel antisemitisme in islamitische landen. Het verhaal gaat dat U meer dan 600 joden heeft gedood en een joods meisje trouewde nadat U haar ouders had vernoord. Kunt u mij uitleggen waarom?
Mo:		Hah, Joden, een eeuwig probleem. Hou zou ik nu de laatste profeet van Allah kunnen zijn als de joden en christenen niet met mijn religie willen meedoen? Het conflict was puur zakelijk. En ik wilde gewoon een lichtere versie van Judaisme vormgeven. Ik kon niet anders. Er was geen plaats meer voor Judaisme. Joden waren altijd zo … eigenwijs, zij konden niet accepteren dat er voor hen geen plaats meer was. Om te beginnen zijn alle mensen door God geschapen. Zoals ik al zei … Ik heb veel rongezwalkt op de aardbol en recentelijk erg veel. Het is verbazingwekkend hoeveel mensen gemeen hebben. Allen hebben hun dromen en angsten.
Jami:		Meent U dat U niets tegen joden heeft … bijvoorbeeld?
Mo:		Ik heb de bedoeling van tolerantie en liefde geleerd te begrijpen. Wij voerden oorlog toen. Dus is het normaal dat je de vijand doodt. Maar alleen diegenen die gewapend zijn, uiteraard. Dus wat plaatsvond was verkeerd. Eeuwenlang zijn burgers het doelwit geweest. De kruisvaarders deden het. Maar Saladin ook. Moslim burgers werden vermoord in Bosnië. Moslims vermoordden onschuldige mensen in Darfur, de genocide op Armeniërs en de bommen in de metro’s … Ik dacht dat het verboden was voor christenen en moslims om burgers te vermoorden … om welke reden dan ook.
Jami:		Dit zijn allemaal feiten, maar bent U het met me eens dat door hetgeen U de joden aandeed en wat U over hen zei, de moslims tegenwoordig de joden in feite haten?
Mo:		Beoordeel mensen op hetgeen zij anderen aandoen. Doe nooit aan anderen wat u niet wilt dat u geschiedt. Veel zaken in de Koran zijn symbolisch. God gaf mensen hersens, is het niet? Vorm dus uw eigen oordeel. In het Oude Testament of de Bijbel komt ook veel wreedheid voor. Er zijn niet veel christenen die dat letterlijk nemen … Ik weet dat wordt gezegd dat de Koran letterlijk het woord van God is. Maar meer in poetische betekenis. Dat is hoe ik het zie, hoe dan ook.
Jami:		Bent U bereid de verantwoordelijkheid te dragen voor de genocide in Medina waar honderden joden werden vermoord? Zij waren ongewapend. Zij waren aan U overgeleverd. U kende geen genade.
Mo:		Jij verwart mij en mijn God met christenen. Doden en gedood worden is ook een vorm van genade. Indien ik hier en daar genade had getoond was er niets van een islamitische staat gekomen.
Jami:		Dus het creëren van een islamitische staat is Uw grootste verdienste?
Mo:		Objectief gesproken is islam de enige waarheid.
Jami:		Is er ook een subjectieve waarheid dan?
Mo:		Zeker, de waarheid van moraal en genade. In dit licht is genocide immoreel en genadeloos.
Jami:		Hoe zit het met hen die de islam verlaten?
Mo:		(zucht) Dat is een beetje jouw ding, is het niet?
Jami:		Eh … ja … ik ben ook een afvallige … maar in het algemeen, hoe moeten afvalligen worden behandeld?
Mo:		Afvalligen zijn niet meer mijn zaak … Als zij de islam verkiezen te verlaten … prima … Het spijt mij als zij dat doen. Maar begrijp me niet verkeerd, het staat hen vrij die keuze te maken. Als zij in de hel willen branden … ik vind het prima.
Jami:		Waarom heeft u dit niet 1400 geleden gezegd? U liet mensen vermoorden die niet meer in de islam geloofden? En wat zegt U tegen moslims of imams die beweren dat afvalligheid een misdaad is waar de doodstraf op staat?
Mo:		Zonder de mogelijkheid niet te geloven zou geloof waardeloos zijn. Want als het mensen wordt opgelegd is het niet langer een echt geloof. Ik zou zeggen dat mensen die anderen vervolgen omdat zij niet in hetzelfde geloven als zij, dat die niet goed snik zijn en onwaardig om moslim genoemd te worden.
Jami:		Ik zou U graag wat persoonlijke vragen willen stellen. Wat vindt U van mensen als Geert Wilders of Salman Rushdi? Kent U ze?
Mo:		Ik ken ze niet zo goed, maar hou er niet van als moslims ze met de dood bedreigen. Dat is compleet fout. Het kan mij niets schelen wat zij zeggen. Zij hebben hun ding, ik het mijne. Zij hebben hun mening, ik de mijne. Ik denk dat zij het mis hebben. Maar dat zal voor u geen verrassing zijn.
Jami:		U begint wat te veranderen.
Mo:		Jan en alleman doen dat. Altijd. Wij kunnen feiten niet langer ongedaan maken. De standaarden kunnen wij veranderen. Aangepast aan nieuwe tijden.
Jami:		Waren dat niet de standaarden van Allah?
Mo:		Ik weet niet precies wat de wil van Allah is. Niemand weet dat.
Jami:		U brengt Uzelf in gevaar, straks heeft U persoonsbeveiliging nodig. En zullen zij Uw beeldtenis in brand steken.
Mo:		Precies om die reden heb ik moslims verboden mij af te beelden. Onderschat mij niet, moslims zijn bang voor mij. Terreur is de basis waarop Allah mij en de rest gevormd heeft.
Jami:		Wat gebeurt er als wij niet de terreur van Allah vrezen?
Mo:		Dan is het afgelopen met mijn vertelsel. Dan heb ik oprecht mijn best gedaan. Dat is de ware emancipatie van Goden en profeten. Zij zijn dan verlost van hun eeuwige aanklacht. Uw film is een kleine stap op weg naar die emancipatie. Dit is hoe profeten sterven. En dit is de manier waarop ze ook herboren worden.
Jami:		Denkt U dat wanneer ik een film uitbreng de moslim gemeenschap met kalmte zal reageren?
Mo:		Overschat uw kleine low budget filmpje niet. Maar toch … je weet nooit. Ik hoop dat mijn mede broeders en zusters waardig zullen reageren. Het is maar een film. Ook nog eens een goedkope. Het is geen kaskraker. Maar we kunnen ook een klein schandaaltje veroorzaken aan het eind van dit interview, misschien is dat goed voor de recette.
Jami:		Wat wilt U voorstellen?
Mo:		Mijn masker aftrekken! Nah, grapje. Laat maar zitten. Dat beledigt misschien en paar ouderwetse moslims. En mijn haar zit ook al niet mee vandaag.
Jami:		Nou, Mo, wederom veel dank voor Uw tijd! Het was een genoegen U te spreken.
Mo:		Het genoegen is geheel mijnerzijds.

Finnish Version

Translated by KGS and the Finnish team

		Muhammedin Haastattelu
Jami:		Salaam aleikum Kiitos paljon haastattelustanne. Millä nimellä kutsun teitä? Herra Muhammediksi vai onko teillä sukunimeä?
Mo:		Salaam aleikum. ”Mo” käy hyvin. Mohammed on vähän pitkä. Kaikki on nykyisin lyhyempää. Moni asia on muuttunut. Olen matkustellut viime aikoina paljon…
Jami:		Piditkö näkemästäsi?
Mo:		Tavallaan. Nykyään on helppo matkustaa… siinä mielessä on helppo tavata ihmisiä eri paikoissa… Asioiden ymmärtäminen on tehty helpommaksi…
Jami:		Noh… Mo, ymmärtämisestä puheen ollen… Kuten tietänet, lännessä puhutaan paljon islamista, islamista ja demokratiasta ja kuinka elämäsi heijastuu nykyajan muslimien elinoloihin. Joten aloitetaanpa lapsuudestasi ja sen jälkeen haluaisin tietää, mitä mieltä olet nykyajan islamista.
Mo:		Ymmärtääkseni viimeisen… ee… 1.400 vuoden aikana on tapahtunut sekaannuksia. Nyt minä voin oikaista käsityksiä.
Jami:		Yritätkö uudelleen kirjoittaa historiaa?
Mo:		Kaikilla historian merkkihenkilöillä on rasitteensa ja tulkitsijansa. Tosiasioita ei voi kirjoittaa uusiksi, tulkinnat voidaan.
Jami:		Menneisyydestäsi on vaikea erottaa tosiasioita ja tulkintoja toisistaan.
Mo:		Kyllä, se on tragedia: olen oman näytelmäni käsikirjoittaja, näyttelijä ja ainoa katsoja.
Jami:		Kumman näytelmä on traagisempi? Sinun vai miljoonien muslimien? Olet tämän näytelmän ohjaaja. Näyttelijät jatkavat rooliaan vaikka olet jäänyt eläkkeelle.
Mo:		Totta. En kuitenkaan täysin poistunut lavalta. Aloitetaanpa ja unohdetaan elämäkertani (Rasul Allah) ja kerrotaan kuka olin ja mitä en enää halua olla. Tätä kutsutaan emansipaatioksi. Vai meneekö tämä nyt monimutkaiseksi?
Jami:		Yritetään pitää asiat selkeinä. Aloitetaan aivan alusta. Keitä olivat äitisi ja isäsi?
Mo:		Isäni oli Abdullah ibn Abd al-Muttalib ja äitini nimi oli Aminah bint Wahab.
Jami:		Minkälainen isäsi oli? Entäpä äitisi?
Mo:		Äidistäni muistan vain vähän. Ollessani kuusi hän menehtyi, valitettavasti. Isääni en tuntenut ollenkaan. Hän kuoli ennen syntymääni. Kasvoin tosiasiassa orpona.
Jami:		Olen pahoillani.
Mo:		Minut kasvatti isoäitini Abd al-Moettalib kahdeksaan ikävuoteeni saakka ja siitä eteenpäin setäni Aboe Talib. Muistelen lämmöllä niitä aikoja. Tuntikausien ulkoleikkejä ja keskusteluja setäni kanssa. Hän oli paras mahdollinen isä pikkupojalle.
Jami:		Sinulla oli siis mukava lapsuus?
Mo:		Kyllä niin voi sanoa…
Jami:		Tiesitkö tulevasi profeetaksi jonain päivänä?
Mo:		Todellakin unelmoin siitä. Mutta en tiennyt mitä se tarkoittaa…
Jami:		Muistatko miksi halusit tulla isona?
Mo:		Tuota, siitä on jo kauan aikaa. No, enoni kertoi minulle tarinoita miehestä nimeltä Jeesus ja hänen 11… sotilaastaan tai jotain sellaista. Halusin tulla hänen kaltaisekseen. Luulenpa päässeeni tavoitteeseeni. Olen tavannut hänet. Olemme oikeastaan hyviä ystäviä. Vietämme paljon aikaa yhdessä. Pelaamme pokeria. Molemmat huijaamme vähän ja naureskelemme asialle jälkeenpäin. Emme tietenkään pelaa rahasta.
Jami:		Olen varma, että kristittyjä miellyttää kuulla, että tulette hyvin juttuun keskenänne. Jos sopii, mennään ajassa eteenpäin. Olet nyt parikymppinen. Saitko mitään koulutusta?
Mo:		En, olin katujen kasvatti. Elämä opetti minua. Halusin laajemman näkökulman asioihin. Halusin muuttaa ihmiskuntaa. Ja tietysti löytää hyvän vaimon. Olen nähnyt monia mielenkiintoisia asioita elämäni aikana. Ja oppinut paljon. Sitten tapasin Chadidjan. Hän oli kauppias. Ihastuttava nainen. Hän pestasi minut yhden karavaaninsa johtoon. Ollessani 25 menimme naimisiin. Hän oli minua 15 vuotta vanhempi.
Jami:		Haittasiko se sinua?
Mo:		Rakkaus, ystäväni, ei tunne rajoja. Kun olet rakastunut, kaikki on mahdollista.
Jami:		No, sinulla ilmeisesti on hyvä sydän?
Mo:		Eipäs nyt liioitella. Minulla oli myös matti kukkarossa.
Jami:		Sinulla oli jossain vaiheessa yli 20 vaimoa. Sahih Bukari, eräs apostoleistasi, kertoi sinun harrastaneen seksiä yhden yön aikana kaikkien vaimojesi kanssa. Huhhuh. Onko se totta?
Mo:		Kyllä jotain sen suuntaista. Luulin, että käymme asioita läpi aikajärjestyksessä… Ensimmäinen vaimoni Khadidja oli rikas nainen ja siksi olin kiinnostunut hänestä.
Jami:		Toimiko hän pankkiirinasi?
Mo:		Kyllä, totta kai. Täyden palvelun pankkiiri. Usko pois, jokainen unelmoi jossain vaiheessa naivansa pankkiirin. Ainakin silloin. Ainakin enemmän kuin nykyään. Avioliitto on osa politiikkaa.
Jami:		Entäpä Aisha. Olit 52 vuotias ja nait seitsemän vuotiaan tytön ja harrastitte seksiä hänen ollessaan yhdeksän. Mitä tapahtui?
Mo:		Se on paljon monimutkaisempi juttu kuin sinä ja ihmiset kuvittelevat.
Jami:		Minäpä lainaan Aishaa suoraan Hadithista: Profeetta meni kanssani avioon ollessani kuusivuotias ja aloitimme avioelämän ollessani yhdeksän, ja olimme naimisissa yhdeksän vuotta kunnes Allahin apostoli kuoli. Joten, ole hyvä ja selitä meille…
Mo:		Hänen isänsä Aboe Bakr, oli yksi läheisistä liittolaisistani. Chadidjan kuoleman jälkeen sydämeni murtui. Olin yksinäinen. Hänen isänsä oli jalomielinen ja antoi minun avioitua. Ja hän oli vahva tyttö.
Jami:		Kysytkö, mitä mieltä morsian oli?
Mo:		En. Hänen isänsä antoi luvan. Se riitti. Sitäpaitsi hänhän oli lapsi. Ei hän voinut päättää asioistaan. Se oli tapana siihen aikaan ja valitettavasti jossain päin maailmaa edelleen vielä 2000-luvulla.
Jami:		Kun hän oli yhdeksän, pyysitkö häneltä seksiä?
Mo:		Silloin oli eri ajat. Elimme heimoyhdyskunnissa. Moni asia oli eri tavalla. Asioihin suhtauduttiin eri tavalla. Elämä oli erilaista. Ihmiset olivat erilaisia, ja minä olin erilainen… Ja pitää muistaa, että minä, Rasul Allah, olin lahjakas. Olin taitava puhumaan. Ja loppujen lopuksi, ihminenhän minäkin vain olin.
Jami:		Otan tämän esille siksi, että islamilaisessa maailmassa tätä tapahtuu edelleen jatkuvasti. Mitä sanoisit nykyajan muslimeille tästä asiasta?
Mo:		Älkää yrittäkö tätä kotonanne. Ei vaan, vakavasti puhuen. Ymmärrän, että nykyihmisen on vaikea käsittää millaisessa maailmassa silloin elimme. Mutta muslimien täytyy ymmärtää, että ajat ovat toiset. En ole ylpeä siitä, mitä tein. Monia sen aikaisia tapoja voidaan pitää takapajuisina tai epäinhimillisinä. Haluan sanoa muslimeille, että älkää menkö naimisiin tytön kanssa älkääkä väkipakolla. Minun mielestäni mies ja nainen ovat tasa-arvoisia, ja niin heitä tulee kohdella. Ihminen voi olla muslimi vain omasta tahdostaan ja hän voi mennä naimisiin vain omasta tahdostaan.
Jami:		…sanoo Muhammed herran vuonna 2008.
Mo:		Parempi olisi sanoa vuonna 1429, jos se ei sinua haittaa.
Jami:		Puhutaanpa muista vaikeista asioista. Islamilaista maailmaa vaivaa vaikea anti-semitismi. Kerrotaan sinun tappaneen yli 600 juutalaista ja avioiduit juutalaisen kanssa tapettuaan ensin hänen vanhempansa. Voitko selittää, miksi?
Mo:		Niin, juutalaiset. Ikuinen ongelma. Kuinka voin olla Allahin viimeinen profeetta, kun juutalaiset ja kristityt jatkavat kääntymättä muslimeiksi? Ongelma oli puhtaasti taloudellinen. Halusin vain vähentää juutalaisten vaikutusvaltaa. Ei sitä voinut tehdä toisin, juutalaisille ei ollut tilaa. Juutalaiset ovat aina niin… itsepäisiä, eivätkä hyväksy, ettei heille ole paikkaa. Ensiksi, Jumala loi kaikki ihmiset. Kuten sanoin… Olen reissannut paljon viime aikoina. Ja on hämmästyttävää, kuinka samankaltaisia ihmiset ovat. Kaikilla on unelmansa ja pelkonsa.
Jami:		Tarkoitatko, ettei sinulla ole mitään juutalaisia vastaan?
Mo:		Olen oppinut ymmärtämään sietämisen ja rakkauden merkityksen. Silloin sodimme keskenämme. On luonnollista tappaa vihollinen. Mutta vain sotilaat, tietenkin. Mitä tein, oli väärin. Satojen vuosien ajan siviileitä on tapettu. Ristiretkeläisetkin tappoivat. Mutta myös Saladdin. Muslimit tappoivat syyttömiä Bosniassa. Muslimit tappoivat syyttömiä Darfurissa, Armenian kansanmurha ja metropommitukset… Luulin, etteivät kristityt ja muslimit saa tappaa siviileitä… ja vielä mitä…
Jami:		Kaikki tämä on totta. Oletko kanssani samaa mieltä, että se mitä teit juutalaisille ja mitä sanoit heistä, on syynä siihen, että muslimit edelleen tosiasiassa vihaavat juutalaisia?
Mo:		Ihmistä pitää arvioida sen mukaan, miten hän kohtelee muita. Älä koskaan tee muille mitä et halua muiden tekevän sinulle. Moni asia Koraanissa on kuvaannollinen. Jumala loi ihmiselle aivot, vai mitä? Joten luokaa omat moraaliset sääntönne. Raamatun Vanhassa testamentissakin on paljon julmuutta. Eivätkä kristityt noudata sääntöjä kirjaimellisesti. Tiedän, että Koraani on jumalan sanaa. Mutta enemmänkin tyyliltään. Tai niin minä sen koen.
Jami:		Etkö kanna vastuuta Medinan tapahtumista, joissa kuoli satoja juutalaisia? He olivat aseettomia. Heidät suorastaa ojennettiin sinulle. Sinä et tuntenut armoa.
Mo:		Sekoitat minut ja jumalani kristittyihin. Tapa ja tule tapetuksi on myös eräänlaista armoa. Jos olisi ollut silloin ja muualla armollinen, islamilaista maailmaa ei olisi koskaan syntynyt.
Jami:		Onko islamilaisen maailman luominen suurin saavutuksesi?
Mo:		Objektiivisesti arvioituna Islam on totuus.
Jami:		Onko myös subjektiivista totuutta?
Mo:		Kyllä, moraalin ja armon totuus. Kansanmurha on moraaliton ja armoton.
Jami:		Entäpä ne, jotka luopuvat Islamista?
Mo:		Eikös se ole teidän asianne?
Jami:		Niin… minäkin olen käännynnäinen… kuinka käännynnäisiä pitäisi kohdella?
Mo:		Käännynnäiset eivät ole huolen aiheeni. Jos luopuu Islamista… hyvä… olen pahoillani heidän puolestaan. Älä käsitä väärin. He saavat luopua uskostaan. Jos haluavat helvetiin. Kyllä se minulle sopii.
Jami:		Mikset sanonut tätä 1.400 vuotta sitten? Tehän tapoitte ne, jotka luopuivat islamista? Mitä sanoisitte muslimeille ja imaameille, jotka opettavat edelleen, että islamista luopuminen on rikos, josta rangaistaan kuolemalla?
Mo:		Jos ei ole mahdollisuutta olla uskomatta, uskolla ei ole mitään merkitystä. Jos uskoon pakotetaan, kyse ei ole oikeasta uskosta. Ne, jotka syyttävät toisia vääräuskoisuudesta ovat hulluja, eivätkä he ole sen arvoisia, että heitä voisi kutsua muslimeiksi.
Jami:		Haluan kysyä henkilökohtaisia asioita. Mitä sinä pidät Geert Wildersistä tai Salman Rushdiesta? Tunnetko heidät?
Mo:		En kovin hyvin, mutta muslimien on väärin uhata heitä kuolemalla. Se on täysin väärin. Eikä sillä ole merkitystä, mitä he ovat sanoneet. Heillä on omat asiansa, minulla omani. Heillä on omat mielipiteensä ja minulla omani. Minusta he ovat väärässä. Mutta sen ei pitäisi yllättää ketään…
Jami:		Alat muuttua.
Mo:		Kaikki ja jokainen muuttuvat. Jatkuvasti. Tosiasioita ei voi enää pitää pimennossa. Tulkintoja voimme muuttaa. Soveltaa niitä uusiin aikakausiin.
Jami:		Eivätkö tulkinnat tule Allahilta?
Mo:		En tiedä tarkasti Allahin tahtoa. Kukaan ei voi tietää.
Jami:		Vaarannat henkesi, tarvitset pian henkivartijoita. Ja kuviasi poltetaan.
Mo:		Siksipä kielsin muslimeita tekemästä kuvaa minusta itsestäni. Älä aliarvioi minua, muslimit pelkäävät minua. Allahin tapa johtaa minua ja muita ihmisiä perustuu pelkoon.
Jami:		Mitä tapahtuu, jos emme enää pelkää Allahia?
Mo:		Sitten minun tarinani päättyy. Olen todellakin tehnyt osani. Se olisi todellinen vapautuminen jumalista ja profeetoista. Vapautumista jumalten ikuisista määräyksistä. Tämä haastattelu on pieni askel siihen suuntaan. Näin profetiat kuolevat. Ja näin ne myös syntyvät uudelleen.
Jami:		Kun julkaisen tämän haastattelun, suhtautuvatko muslimit siihen rauhallisesti?
Mo:		Älä yliarvioi pienen budjetin tuotantosi mahdollisuuksia. Mutta… kuka sen tietää. Toivon, että uskonsisareni ja —veljeni suhtautuisivat tähän ylpeydellä. Tämä on vain videon pätkä. Ja halvalla tehty. Tai, luomme skandaalin haastattelun lopuksi nostamaan tämän videon arvoa.
Jami:		Mitä ehdotat?
Mo:		Otanko pois naamarini? Ehei, leikkinä leikkinä. Pidän sen päälläni. Se voisi loukata joitain vanhanaikaisia muslimeja. Tukkani on muutenkin huonosti.
Jami:		No, kiitos vielä kerran Mo ajastasi. Oli ilo keskustella kanssasi.
Mo:		Ilo on minun puolellani.

German Version

Translated by Holger Danske

		Ein Interview mit Mohammed
Jami:		Salam o alaikom. Vielen Dank für dieses Interview. Wie soll ich Sie nennen? Mister Mohammad oder haben sie einen Nachnamen?
Mo:		Salam o alaikom. Mo wird ausreichen..Mohammad ist etwas lang. Ich habe festgestellt, daß heutzutage alles abgekürzt wird. Nun, eine Menge hat sich geändert.Ich war viel auf Reisen in letzter Zeit..
Jami:		Mochten Sie, was Sie gesehen haben..?
Mo:		Gewissermaßen. Es ist heutzutage leicht, herumzukommen..so ist es einfach, verschiedene Leute an verschiedenen Orten zu treffen..so gibt es ein großes Potential für das Verständnis..
Jami:		Nun..eh..Mo..wenn wir über Verständnis reden..wie Sie ja wissen gibt es eine Menge Diskussionen über den Islam im Westen, den Islam und Demokratie und natürlich wie Ihre Lebensweise die muslimische Lebensweise wiederspiegelt. Lassen Sie uns mit dem Anfang Ihres Lebens beginnen, und später würde ich dann gerne wissen, wie Ihr heutiger Standpunkt zum Islam ist.
Mo:		Ich verstehe, daß es eine gewisse Verwirrung in den letzten…euh..1400 Jahren gibt. Dies gibt mir die Möglichkeit, die Dinge glatt zu ziehen.
Jami:		Ist das ein Versuch, die Geschichte neu zu schreiben?
Mo:		Jeder historischer Charakter ist mit verschiedenen Tatsachen und Normen belastet worden. Tatsachen sind nicht neu schreibbar, Normen hingegen schon.
Jami:		Aber in Ihrer Geschichte ist es schwierig, die Tatsachen von den Normen zu trennen.
Mo:		Ja, das ist meine Tragödie: Ich bin der Autor,Mitspieler und auch Zeuge meines eigenen Dramas.
Jami:		Wessen Drama ist tragischer? Das Ihre oder die tragische Situation von Millionen Muslimen? In dieser Tragödie sind Sie der Regisseur. Aber die Schauspieler spielten weiter, nachdem Sie sich zurückgezogen hatten.
Mo:		Wahr. Aber ich habe nie ganz die Szene verlassen. Lassen Sie uns anfangen, und belassen Sie es deshalb bei Rasul Allah und entlassen sie die Leute von dem, was ich war und was ich nie wieder sein möchte. Dies ist daß, was Sie Emanzipation nennen. Oder werde ich zu kompliziert?
Jami:		Dann lassen Sie uns versuchen, die Dinge klarer zu machen. Wir beginnen am Anfang. Wie ist der Name Ihrer Mutter und Ihres Vaters?
Mo:		Der Name meines Vaters ist Abdallah ibn Abd al-Muttalib, und der Name meiner Mutter ist Aminah bint Wahab.
Jami:		Was für ein Mensch war Ihr Vater? Und was für ein Mensch war Ihre Mutter?
Mo:		Ich habe nur wenig Erinnerungen an meine Mutter. Unglücklicherweise starb sie, als ich 6 war. Meinen Vater kannte ich überhaupt nicht. Er starb, bevor ich geboren wurde. Tatsächlich war ich eine Waise.
Jami:		Das tut mir leid zu hören.
Mo:		Ich wurde von meinem Großvater Abd al-Muttalib aufgezogen, bis ich 8 war, und danach von meinem Onkel Abd Talib. Ich erinnere mich, daß dies eine schöne Zeit war. Draußen spielen mit anderen Kindern und stundenlang mit meinem Onkel unterhalten. Er war der beste Vater, den sich ein Junge wünschen könnte.
Jami:		Also hatten Sie eine schöne Kindheit?
Mo:		Ich denke, das kann man sagen..
Jami:		Wußten Sie schon immer, daß Sie eines Tages ein Prophet sein würden?
Mo:		Ich hatte einige Träume darüber. Aber ich wußte damals nicht, was sie bedeuteten..
Jami:		Können Sie sich erinnern, was Sie werden wollten, wenn Sie erwachsen sind?
Mo:		Nun, das ist schon lange her. Mein Onkel erzählte mir oft großartige Geschichten über einen Mann namens Jesus und seine 11…Krieger oder so. Ich wollte wirklich sein wie er. Und ich denke, daß ich auf diese Erwartungen hin lebte. Ich traf ihn. Wir sind tatsächlich gute Freunde. Wir hängen oft zusammen rum. Wir spielen manchmal Poker. Wir schummeln beide ein wenig und lachen danach darüber. Natürlich spielen wir nicht um Geld.
Jami:		Ich bin sicher, daß die Christen sehr erfreut sind, daß Sie beide miteinander auskommen. Wenn es für Sie ok ist, würde ich gern in der Zeit nach vorne springen. Also jetzt sind Sie in Ihren Zwanzigern. Bekamen Sie eine Ausbildung?
Mo:		Nein, aber ich kannte mich auf der Straße aus. Das Leben war meine Ausbildung. Ich war ein Leben ohne Perspektive leid. Ich wollte etwas für die Menschheit tun. Und natürlich nach einer guten Frau suchen. Ich habe so viele interessante Dinge auf meinem Weg gesehen. Und so viele Dinge gelernt. Dann traf ich Kahdidja. Sie handelte mit Karawanen. Sie war eine bezaubernde Dame. Im Alter von 25 heiratete ich sie. Sie war 15 Jahre älter als ich.
Jami:		Störte Sie das nicht?
Mo:		In der Liebe, mein Freund, hat das Alter nichts zu sagen. Wenn Du verliebt bist, ist alles möglich.
Jami:		Und Sie haben offensichtlich ein großes Herz?
Mo:		Wir müssen nicht übertreiben. Ich hatte ebenso eine große leere Geldbörse.
Jami:		Aber sie hatten zu einer Zeit mehr als 20 Ehefrauen. Sahih Bukhari, einer Ihrer Apostel, hat gesagt, daß sie umhergingen und Sex mit jeder Ihrer Ehefrauen in einer Nacht hatten. Wow, ist das wahr?
Mo:		Ja, so in der Art. Aber ich dachte, Sie möchten chronologisch vorgehen..meine erste Frau Khadidja war eine reiche Frau, und als Ergebnis wurde sie dadurch für mich attraktiver.
Jami:		Sie war Ihre Bank?
Mo:		Ja, sicherlich. Eine Bank mit allem darin. Glauben Sie mir, jeder hat zu einem Zeitpunkt mal davon geträumt, eine Bank zu heiraten. Zu dieser Zeit. Und heutzutage sogar noch mehr. Heirat war ein Geschäft. Heirat war Politik.
Jami:		Und was war mit Aisha? Sie waren 52 Jahre alt und heirateten ein Mädchen im Alter von 7 und hatten Sex mit ihr, als sie 9 Jahre alt war. Wie erklären Sie das?
Mo:		Es ist komplexer, als Sie und viele Leute denken.
Jami:		Also, ich habe ein Zitat von Aisha, ich zitiere aus dem Hadith und sie sagte:” daß der Prophet mich heiratete als ich 6 Jahre alt war, und er vollzog die Ehe, als ich 9 Jahre alt war, und dann blieb ich bei ihm für 9 Jahre, bis der Gesandte Allahs starb.” Also unter allen Umständen, bitte erklären Sie mir das.
Mo:		Ihr Vater, Abu Bakr, war einer meiner nahesten Verbündeten. Nach dem Tod von Khadidja war mein Herz gebrochen. Ich war ein einsamer Mann. Ihr Vater war gütig genug, sie mich heiraten zu lassen. Und sie war so ein starkes Mädchen.
Jami:		Aber haben Sie gefragt, ob sie Sie heiraten wollte?
Mo:		Nein hab ich nicht. Ihr Vater gab dafür die Erlaubnis. Nebenbei war sie doch so jung. Sie konnte keine eigenen Entscheidungen treffen. Das war gewöhnlich so in diesen Tagen, und unglücklicherweise ist dies im 21ten Jahrhundert immer noch so an einigen Stellen auf dem Planeten.
Jami:		Und als sie 9 Jahre alt war, da haben Sie sie gefragt, ob sie Sex mit Ihnen hat?
Mo:		Das waren andere Zeiten. Es war eine Stammes-Gesellschaft. Viele Dinge waren damals anders. Die Mentalitäten waren anders. Das Leben war anders. Die Leute waren anders und ich war anders..und Sie sollten nicht vergessen, daß ich, Rasul Allah, besondere erotische Privilegien hatte, die gewöhnliche Männer nicht hatten. Ich hatte weltliche Macht. Und ich war nur ein Mensch.
Jami:		Ich sage dies, weil in islamischen Ländern diese Praktiken immer noch oft stattfinden. Was möchten Sie Muslimen sagen, die solche Dinge tun?
Mo:		Versucht das nicht selbst zu Hause. Nein, ernsthaft. Ich verstehe, daß es für die Menschen heutzutage schwierig ist zu begreifen, was zu dieser Zeitperiode los war. Aber die Muslime müssen verstehen, daß wir in einem neuen Zeitalter leben. Was ich getan habe ist nicht etwas, auf das ich notwendigerweise stolz bin.. viele Dinge, die zu dieser Zeit normal waren, würde ein moderner Mann zurückgeblieben oder inhuman nennen. Also ist meine Botschaft an die muslimische Gemeinschaft: heiratet nicht oder habt kein Sex mit einem Mädchen, wenn sie nicht dafür bereit ist oder wenn sie es nicht möchte.. meiner Meinung nach sind Mann und Frau gleich und müssen so behandelt werden. Du kannst nur ein Muslim nach freiem Willen sein, und du kannst nur nach freiem Willen heiraten.
Jami:		..sagt Mohammad im Jahre des Herrn 2008
Mo:		Ich bevorzuge, es das Jahr 1429 zu nennen, wenn Sie nichts dagegen haben.
Jami:		Lassen Sie uns über andere sensible Angelegenheiten sprechen. Es gibt eine Menge Anti-Semitismus in islamischen Ländern. Es gibt eine Geschichte, nach der Sie über 600 Juden töteten und daß Sie ein jüdisches Mädchen heirateten, nachdem Sie ihre Eltern getötet hatten. Können Sie mir die Gründe dafür erklären?
Mo:		Ah, Juden. Ein ewiges Problem. Wie könnte ich der letzte Prophet Allahs sein, wenn die Juden und Christen nicht meiner Religion beitreten würden. Der Konflikt war rein geschäftlich. Und ich wollte ganz einfach eine leichte Form des Judaismus formen. Ich konnte nichts anderes tun, es gab keinen Raum für Judaismus. Juden sind immer so…stur, sie konnten nicht akzeptieren, daß es keinen Platz mehr für sie gab. Am Anfang sind alle Völker von Allah geschaffen worden. Wie ich sagte..ich bin viel auf der Erde rumgekommen in letzter Zeit. Und ich kann berichten, es ist erstaunlich, wieviel die Leute gemeinsam haben. Sie haben alle ihre Träume und Ängste.
Jami:		Sie meinen, Sie haben nichts gegen, beispielsweise, die Juden?
Mo:		Ich habe den Sinn von Toleranz und Liebe gelernt. Wir waren damals im Krieg. Es war ganz normal, seinen Feind zu töten. Natürlich nur die, die Waffen tragen. Was passierte, war also falsch. Zivilisten sind über Jahrhunderte das Ziel gewesen. Die Kreuzritter taten es. Aber auch Saladin. Muslimische Zivilisten wurden in Bosnien getötet. Muslime töteten unschuldige Leute in Darfur, der Völkermord der Armenier und Bombenanschläge in U-Bahnen..ich dachte, es sei für Christen und Muslime verboten, Zivilisten zu töten..egal was passiert..
Jami:		Dies sind alles Tatsachen. Aber stimmen Sie mit mir überein, daß aufgrund dessen, was Sie den Juden antaten und was Sie über sie sagten, die Muslime heutzutage tatsächlich die Juden hassen?
Mo:		Beurteile die Leute nach dem, wie sie andere behandeln. Tu niemals anderen etwas an, von dem Du nicht möchtest, daß sie es Dir antun. Viele Dinge im Koran sind symbolisch. Gott hat den Menschen Gehirn gegeben, hat er doch, oder? Also mach Deine eigenen moralischen Beurteilungen. Im Alten Testament der Bibel gibt es auch eine Menge grausamer Dinge. Nicht viele Christen nehmen das wörtlich..ich weiß, daß gesagt wird, daß der Koran wörtlich das Wort Gottes ist. Das ist er auch. Aber mehr im poetischen Sinne des Wortes. Zumindest sehe ich das so.
Jami:		Möchten Sie die Verantwortung übernehmen für den Völkermord in Medina, wo hunderte Juden getötet wurden? Sie hatten keine Waffen. Sie hatten sie Ihnen ausgehändigt. Sie hatten keine Gnade.
Mo:		Sie verwirren mich und meinen Gott mit Christen. Töten oder getötet werden, das ist auch eine Form der Gnade. Wenn ich dort und anderswo Gnade gezeigt hätte, hätte es nie einen islamischen Staat gegeben.
Jami:		Also ist das Erschaffen des islamischen Staates Ihre größte Tat?
Mo:		Objektiv gesprochen ist der Islam die einzige Wahrheit.
Jami:		Es gibt also auch eine subjektive Wahrheit?
Mo:		Ja, die Wahrheit von Moral und Gnade. In dieser Angelegenheit ist der Völkermord unmoralisch und gnadenlos.
Jami:		Was ist mit denen, die den Islam verlassen?
Mo:		(seufzt) Das betrifft Sie ein bißchen, nicht wahr?
Jami:		Eh…ja…ich bin auch ein Apostat..aber generell…wie sollten Apostaten behandelt werden?
Mo:		Apostaten sind nicht mehr meine Angelegenheit..wenn sie sich entscheiden, den Islam zu verlassen..gut..mir tut es leid, wenn sie es tun. Verstehen Sie mich nicht falsch. Aber sie sind frei, das zu tun. Wenn sie in der Hölle braten wollen..das ist ok für mich..
Jami:		Aber warum haben Sie das nicht vor 1400 Jahren gesagt? Sie haben Leute getötet, wenn sie nicht mehr an den Islam glaubten? Und was sagen Sie zu Muslimen oder Imanen die sagen, daß Apostasie ein Verbrechen ist und mit dem Tode bestraft werden soll?
Mo:		Ohne die Möglichkeit zu glauben wäre der Glaube sinnlos. Denn wenn er Leuten aufgezwungen wird, ist es nicht länger wahrer Glaube. Ich würde sagen, Leute die andere dafür verfolgen, daß sie nicht das gleiche glauben wie sie sind wahnsinnig und nicht wert, Muslime genannt zu werden.
Jami:		Ich habe noch einige persönliche Fragen, die ich Ihnen gerne stellen würde. Was denken Sie über Leute wie Geert Wilders oder Salman Rushdie? Kennen Sie sie?
Mo:		Ich kenne sie nicht sehr gut, aber ich mag keine Muslime, die sie mit dem Tod bedrohen. Das ist total falsch. Es ist mir egal, was sie sagen. Sie machen ihr Ding. Ich mach mein eigenes Ding. Sie haben ihre Meinung, ich habe meine. Ich denke, daß sie komplett falsch liegen. Aber das wird sie nicht überraschen..
Jami:		Sie haben angefangen, sich zu verändern..
Mo:		Jeder einzelne tut das. Immer. Wir können die Tatsachen nicht mehr ungeschehen machen. Aber die Richtlinien können wir ändern. Anpassen an neue Zeiten.
Jami:		Waren das nicht die Richtlinien Allahs?
Mo:		Ich kenne nicht genau den Willen Allahs. Niemand tut das.
Jami:		Sie gefährden sich selbst, bald werden sie Leibwächter brauchen. Und sie werden Ihre Bilder verbrennen.
Mo:		Aus diesem Grund habe ich den Muslims verboten, ein Bild von mir zu machen. Unterschätzen Sie mich nicht, die Muslims haben Angst vor mir. Schrecken ist die Basis, von der aus mich und den Rest Allah geformt hat.
Jami:		Was geschieht, wenn wir nicht länger den Schrecken Allahs fürchten müssen?
Mo:		Dann kommt meine Geschichte zum Ende. Dann hab ich aufrichtig meinen Part getan. Das ist die wahre Emanzipation von Göttern und Propheten. Sie sind dann von ihrer ewigen Anklage entlassen. Ihr Film ist ein kleiner Schritt in Richtung dieser Emanzipation. Und so ist es, wie Propheten sterben. Und dies ist der Weg, wie auch sie wiedergeboren werden.
Jami:		Denken Sie, daß die muslimische Gemeinschaft ruhig reagieren wird, wenn ich diesen Film veröffentliche?
Mo:		Überschätzen Sie nicht Ihre kleine Low-Budget-Produktion. Aber…man weiß nie. Ich hoffe, meine Brüder und Schwestern reagieren in Würde. Es ist nur ein Film. Und ein sehr billiger. Es ist kein Blockbuster. Oder wir bauen einen kleinen Skandal am Ende des Interviews ein, vielleicht ist das gut für die Quote.
Jami:		Was schlagen Sie vor?
Mo:		Meine Maske abnehmen? Ich mach Scherze. Ich lass sie auf. Es könnte altmodische Muslime beleidigen. Mein Haar hat sowieso einen schlechten Tag heute.
Jami:		Nun Mo, nochmals vielen Dank für Ihre Zeit! Es war eine Freude, mit Ihnen zu reden.
Mo:		Die Freude war ganz meinerseits.

Norwegian Version

Translated by NI

		Et intervju med Muhammed
Jami:		Salam o alaikom. Takk så mye for at du tar deg tid til dette intervjuet. Hva kan jeg kalle deg? Herr Muhammed, eller har du et etternavn?
Mo:		Salam o alaikom. Kall meg Mo. Muhammed er litt langt. Jeg har lagt merke til at allting forkortes i disse dager. Mangt er forandret. Jeg har reist mye i det siste.
Jami:		Liker du hva du ser?
Mo:		På sett og vis. Det er jo lett å komme seg rundt nå for tiden, og på den måten er det lett å treffe folk på forskjellige steder. … I dette ligger et stort potensial for forståelse.
Jami:		Vel … eh … Mo, når vi snakker om forståelse. Som du kanskje vet, er det mye diskusjon om islam i Vesten. Om islam og demokrati og om hvordan ditt liv påvirker muslimer som lever i dag. Så la oss først se litt på begynnelsen av ditt liv, og så siden skulle jeg veldig gjerne like å vite hva ditt syn er på islam i dag.
Mo:		Jeg forstår at det har vært mye misforståelser i de siste … eh … 1400 årene. Dette intervjuet gir meg muligheten til å rydde opp.
Jami:		Er dette et forsøk på å omskrive historien?
Mo:		Enhver historisk karater tynges med vanskelige fakta og standarder. Fakta kan ikke omskrives, men standarder forandrer seg.
Jami:		Men i din biografi er det vanskelig å skille fakta fra standarder.
Mo:		Ja, det er min tragedie. Jeg er både forfatter, skuespiller og tilskuer til mitt eget drama.
Jami:		Hvilket drama er mest tragisk? Ditt liv eller situasjonen til de millioner av muslimer som har fulgt deg? Du er denne tragediens regissør, men skuespillerne har fortsatt å spille sine roller lenge etter at du pensjonerte deg.
Mo:		Sant nok, men jeg forlot aldri scenen helt. La oss ta dette helt fra begynnelsen, la oss forlate Rasul Allah og frigjøre folk fra hva jeg var og hva jeg aldri mer vil bli. Dette er hva man kaller frigjøring. Blir jeg for vanskelig?
Jami:		Vel, la oss forsøke å få mer klarhet i tingene. Vi begynner med begynnelsen. Hva het din mor og far?
Mo:		Min fars navn er Abdallah ibn Abd al-Muttalib og min mors navn er Aminah bint Wahab.
Jami:		Hva slags mann var din far? Og hva slags kvinne var din mor?
Mo:		Jeg husker ikke mye av min mor. Når jeg var 6 år gammel, døde hun, dessverre. Faren min kjente jeg overhode ikke. Han døde før jeg ble født. Jeg var faktisk et foreldreløst barn.
Jami:		Det var trist å høre.
Mo:		Jeg ble oppdratt av min bestefar, Abd al-Moettalib, til jeg var 8, og senere av min onkel Aboe Talib. Jeg husker at det var en fin tid. Jeg lekte ute med andre barn og jeg kunne snakke med onkelen min i timevis.. Han var den beste far en gutt kunne be om.
Jami:		Så du hadde en god barndom?
Mo:		Jeg antar man kan si det.
Jami:		Visste du bestandig at du ville bli en profet en dag.
Mo:		Jeg hadde vel noen drømmer om det. Men jeg visste ikke hva de betydde den gangen.
Jami:		Kan du huske hva du under oppveksten ønsket å bli når du ble stor?
Mo:		Vel, det er så lenge siden. Men jeg kan huske at onkelen min pleide å fortelle meg herlige historier om en mann ved navn Jesus og hans 11 … eh … krigere, eller hva de var. Jeg ønsket virkelig å bli som ham. Og jeg tror jeg levde opp til forventningene. Jeg møtte ham. Vi er faktisk gode venner; vi vanker sammen. Av og til spiller vi poker. Begge jukser vi og ler av det etterpå. Selvsagt spiller vi ikke om penger.
Jami:		Jeg er sikker på at kristne mennesker blir glade for å høre at dere går så godt sammen. Hvis det er greit for deg, så springer jeg fremover i tid. — Så nå befinner du deg i tyveårene. Tok du noen utdannelse?
Mo:		Nei, men jeg var gateklok. Livet var min skole. Jeg var trett av å leve uten noe perspektiv på tingene. Jeg ville gjøre noe for menneskeheten. Og selvsagt så jeg etter en god kone. Jeg oppdaget mye spennende på min vei. Jeg lærte mye. Så møtte jeg Chadidja. Hun handlet med karavaner. Hun var en nydelig dame. Hun hyret meg som fører for en av karavanene. Da jeg var 25, giftet jeg meg med henne. Hun var 15 år eldre enn meg.
Jami:		Plaget ikke det deg?
Mo:		I kjærlighet, min venn, betyr alder ingenting.
Jami:		Du må ha et stort hjerte?
Mo:		Vi trenger ikke å overdrive. Jeg hadde også en tom lommebok.
Jami:		Men på et visst tidspunkt hadde du mer enn 20 hustruer på en gang. Sahih Bukari, en av dine disipler sa at du pleide å ta runden og ha sex med alle dine koner på en natt. Heftig! Men er det sant?
Mo:		Vel, noe i den dur. Men jeg trodde du ønsket å gå igjennom tingene kronologisk. … Min første kone, Khadidja, var en meget rik kvinne og derfor meget tiltrekkende på meg.
Jami:		Var hun som en bank for deg?
Mo:		Absolutt! En fullstappet bank. Tro meg, enhver har på et gitt tidspunkt drømt om å gifte seg med en bank. Dengang mer enn nå. Ekteskap dengang var business. Ekteskap var politikk.
Jami:		Hva da med Aisja? Du var 52 år gammel og giftet deg med en jente som var 7 år gammel og fullbyrdet ekteskapet med henne da hun var 9. Hvordan forklarer du det?
Mo:		Dette er mer komplekst enn hva du og mange andre folk tror.
Jami:		Vel, jeg har et sitat fra Aisja — jeg siterer fra hadith — og hun sier: “Profeten giftet seg med meg da jeg var seks år gammel og han fullbyrdet ekteskapet da jeg var ni. Jeg bodde med ham i ni år inntil Allahs apostel døde.” Så for all del, vennligst forklar.
Mo:		Hennes far, Aboe Bakr, var en av mine nærmeste venner. Etter Chadidjas død var mitt hjerte knust. Jeg var en ensom mann. Bakr var snill nok til å la meg gifte meg med Aisja.. Og hun var slik en sterk jente.
Jami:		Men spurte du om hun ville gifte seg med deg?
Mo:		Nei, det gjorde jeg ikke. Hennes far tillot det. Det var nok. Dessuten var hun så ung, så hun kunne ikke fatte egne avgjørelser. Det var folkevett det, i de dager. Dessverre er det slik noen steder på planeten ennå, i det 21. århundre.
Jami:		Og når hun var ni år gammel, spurte du om å få ha sex med henne?
Mo:		Dette var andre tider. Det var et stammesamfunn. Mangt var annerledes den gang. Mentaliteten var en annen. Livet et annet. Folk var annerledes og jeg var annerledes … Og du må ikke glemme at jeg, Rasul Allah, hadde spesielle erotiske privilegier som vanlige folk ikke har. Jeg hadde verdslig makt, og jeg var da også bare et menneske.
Jami:		Jeg tar opp dette fordi denne praksisen ofte forekommer i islamske land. Hva vil du si til muslimer som gjør slike ting?
Mo:		Ikke prøv dette hjemme! Nei, men alvorlig talt, jeg forstår at det er vanskelig for folk som lever i dag å forstå hva som foregikk den gang. Muslimer må forstå at vi lever i en annen tid nå.. Det jeg gjorde, er ikke noe jeg er stolt av. Mange ting som var vanlige den gang regnes som bakstreverske og inhumane i dag. Så midt budskap til det islamske miljøet i dag er: ikke gift dere med eller ha sex med en jente som ikke er klar for det eller som ikke vil. Etter min mening er menn og kvinner like og må behandles deretter. Man kan bare være en muslim frivillig og man kan bare gifte seg frivillig.
Jami:		… sier Muhammed i det Herrens år 2008.
Mo:		Vel, jeg foretrekker å kalle det år 1429, hvis du ikke har noe imot det.
Jami:		La oss snakke om visse andre, heller delikate forhold. Det er mye antisemittisme i islamske land. Historien vil ha det til at du en gang drepte over 600 jøder og at du giftet deg med en jødisk pike etter at du hadde drept hennes foreldre. Kan du forklare meg hvorfor du gjorde dette?
Mo:		Ah, jødene. Et evig problem. Hvordan kunne jeg være den siste profet hvis ikke jødene og de kristne ville bli med i religionen min? Konflikten var rent forretningsmessig. Jeg ville egentlig bare skape en mild form for jødedom. Jeg kunne ikke gjort det annerledes, det var simpelthen ikke plass for gammeldags jødedom mer. … Stabukker! De kunne bare ikke avfinne seg med at det ikke lenger fantes noen plass for dem. I utgangspunktet er alle mennesker skapt av Gud. Som sagt, jeg har reist mye i den senere tid. Det er forbløffende hvor mye mennesker har felles. De har alle drømmer og redsler.
Jami:		Mener du altså at du ikke har noe imot jødene?
Mo:		Jeg har lært å forstå betydningen av toleranse og kjærlighet. Den gang var vi i krig, og det er normalt å drepe sin fiende. Men bare de som bærer våpen, selvsagt. Så det som skjedde den gang var galt. I århundrer har sivilbefolkningen vært målskive. Korsfarerne gjorde det samme, men også Salladin. Muslimske sivile ble drept i Bosnia. Muslimer dreper uskyldige sivile i Darfur. Folkemoret på armenerne og bomber i t-baner. Etter min mening er det forbudt for muslimer og kristne å drepe sivile — uansett.
Jami:		Sant og rett. Men er du enig med meg i at på grunn av det du gjorde mot jødene og på grunn av hva du sa om dem, så hater dagens muslimer jøder?
Mo:		Døm folk etter hvordan de behandler andre. Gjør aldri mot andre som du ikke vil at de skal gjøre mot deg. Mangt i Koranen er symbolsk. Gud gav folk en hjerne, gjorde han ikke? Så fell dine egne moralske dommer. I Bibelens Gamle Testamente finnes det også en mengde fæle ting; ikke mange kristne tar dette bokstavelig. Jeg vet at det sies at Koranen er Guds bokstavelige ord, og det er det, men da mer i en slags poetisk forstand. Det er slik jeg ser det, i hvert fall.
Jami:		Tar du intet ansvar for massakrene i Medina hvor hundrevis av jøder ble drept? De hadde ingen våpen. De var prisgitt deg. Du viste ingen nåde.
Mo:		Du forveksler meg og min Gud med de kristne. Drep og bli drept er også en form for nåde. Hvis jeg hadde vist nåde her og der, ville den islamske staten aldri sett dagens lys.
Jami:		Så opprettelsen av den islamske staten er din største bragd?
Mo:		Objektivt sett er islam den eneste sannhet.
Jami:		Finnes subjektiv sannhet?
Mo:		Ja, sannheten i moral og nåde, og med henblikk på disse er folkemord umoralsk og nådeløst.
Jami:		Hva med dem som forlater islam?
Mo:		Ah, det er din greie, det, er det ikke?
Jami:		Vel, jo, jeg er en apostat. Men generelt, hvordan skal apostater behandles?
Mo:		Apostater er ikke min business lenger. Hvis noen forlater islam, greit. Ikke misforstå, jeg ville beklage det sterkt, men enhver er fri til å gjøre dette. Hvis de vil brenne i helvete, greit for meg.
Jami:		Så hvorfor sa du ikke det for 1400 år siden? Du fikk jo mennesker henrettet når de forlot islam. Og hva sier du til muslimer eller imamer som sier at apostasi er en forbrytelse, og at den må straffes med døden?
Mo:		Uten muligheten til ikke å tro, ville ikke troen bety noen ting. Påtvungen tro er ikke lenger sann tro. Etter min mening er folk som forfølger andre fordi de ikke mener det samme som dem selv, klin gærne og ikke verdige til å kalles muslimer.
Jami:		Jeg har noen personlige spørsmål jeg skulle like å stille: Hva synes du om folk som Geert Wilders eller Salman Rushdi? Kjenner du til dem?
Mo:		Jeg kjenner dem ikke godt, men jeg synes uansett ikke noe særlig om at muslimer truer dem på livet. Det er helt galt. Jeg bryr meg ikke om hva de folka sier; de har sin egen greie. De har sin mening, jeg har min. Jeg tror at de er på villspor, selvsagt, men det kommer vel ikke som noe sjokk?
Jami:		Du er jammen i ferd med å forandre deg, Mo.
Mo:		Alt og alle forandres. Alltid. Vi kan ikke omgjøre fakta, men vi kan forandre våre standarder, tilpasse dem til nye tider.
Jami:		Men var ikke de gamle standardene Allahs egne?
Mo:		Jeg vet ikke nøyaktig hva som er Allahs vilje. Det vet vel ingen.
Jami:		Pass på, du setter deg selv i fare. Snart vil du trenge livvakter. Og de vil brenne bilder av deg.
Mo:		Av nettopp den grunn forbød jeg muslimer å avbilde meg. Ikke undervurder meg, muslimer frykter meg. Terror er jordsmonnet både jeg og de er oppvokst i.
Jami:		Men hva vil skje den dagen vi ikke lenger frykter Allahs terror?
Mo:		Det blir slutten på min saga. Da har jeg gjort mitt. Det blir den endelige frigjøring av guder og profeter. Slik løses de fra sin evinnelige streben. Din film er faktisk et lite bidrag til slik frigjøring. Det er slik profeter dør. Og det er slik de blir født på ny.
Jami:		Tror du muslimene vil ta offentliggjøringen av filmen min med fatning?
Mo:		Ikke overvurder den der lille lavbudsjettsproduksjonen din. Men, man vet jo aldri. Jeg håper at mine brødre og søstre vil reagere med verdighet. Det er jo bare en film. En billig en. Og den blir vel neppe noen kassasuksess. Eller skal jeg lage til litt skandale i slutten av dette intervjuet — for publisitetens skyld?
Jami:		Hva foreslår du?
Mo:		Skal jeg ta av meg masken? … bare tulla! Jeg beholder’n på. Ellers kunne noen gammeldagse muslimer bli fornærmet. Jeg har en sånn dårlig-sveis-dag i dag uansett.
Jami:		Ok Mo, takk for din tid. Kjempehyggelig å prate med deg.
Mo:		Gleden er på min side.

Previous posts about Ehsan Jami:

2007		Sep		8		Ex-Muslims Against… Ex-Muslims!
2008		Mar		27		Another Prophet-Insulting Dutch Movie
		Apr		1		Ehsan Jami Succumbs to Government Intimidation
				17		Ehsan Jami Closes His Organization
		Sep		19		Ehsan Jami’s New Movie
		Nov		29		An Interview With the Prophet
		Dec		8		Ehsan Jami’s Movie Debuts in the Hague
				9		An Interview With Muhammed
				14		Another Boycott of Dutch Products